Depression, dyb angst løst med samtaleterapi
Jørgen, arbejder i Brand- & Redningstjenesten, 49 år
ANgst, depression og lavt selvværd sendte brandmanden en tur i den dybe kælder.
Ja, sådan kunne man vel sagtens starte den her beretning. Jeg er blevet spurgt om jeg ville fortælle min opfattelse af min nedtur i efteråret 2006. Efter igen at være kommet ovenpå, og alt igen er blevet grønt, vil jeg med glæde forsøge at gengive hele mit forløb.
Tillad mig at gengive forløbet med et glimt i øjet, uden at den grumme alvor dog skal fornægtes på nogen måde. Jeg er 49 år på tidspunktet, er mand, og arbejder i Brand- & Redningstjenesten.
Hen på eftersommeren 2006, nærmere betegnet medium august, opstår der en situation hvor jeg nærmest med lynets hast, pludselig befinder mig i et dybt sort hul. De næste mange uger fortsætter turen nedad, med en sådan hast at det nærmest føles totalt uvirkeligt.
Jeg spiser ikke længere, har bare slet ingen appetit, græder meget, hjernen slår pludselig fra, og den logiske fornuft forsvinder.
På nuværende tidspunkt føler jeg mig totalt alene… ” her vil jeg dog gerne lige indskyde, efter at igen at leve på den grønne gren, at når vi mænd bliver syge, så bliver vi syge i et sådan omfang, at man efterfølgende tror det er løgn”.
I et liv hvor man har været vandt til at hjælpe andre, kan det være svært at accepterer at man selv skal kunne komme ud for sådan nogle ting, magtesløshed….. ” Hvis man kunne være lige så god til at hjælpe sig selv, som man er til at hjælpe andre, så ville man være godt stillet” men det er bare ikke tilfældet.
10 år tidligere har jeg haft kontakt med Jette Holm i forbindelse med ulykkelig kærlighed. Efterfølgende gennem årene har jeg holdt kontakt med Jette Holm, da hun altid har udvist interesse om hvordan livet gik.
Så da tingene så mest sort ud, kontaktede jeg Jette holm igen. ” ja, her kommer så lige en tanke fra den stærke mand…. Vi mænd klarer alt. Vi skal dæleme ikke vise svaghedstegn over for kvinder generelt. Og hvad gør man efterfølgende, opsøger en kvinde for at få løst ens problemer. Ja, så kan vi jo lige tænke lidt over den også”
Jeg får kontakt til Jette Holm!
...som meget hurtigt via telefonen kan høre at den er helt gal med ham brandmanden…. Hun sætter straks noget i gang over telefonen, en slags nødhjælpskasse hun giver en, sjovt nok ikke, smiler lige lidt her…. Indtil hun har en hos sig fysisk….
Første møde hos Jette kan bare ikke komme hurtigt nok. Jette får flyttet lidt rundt, og finder så hurtigt en tid til mig. Det første møde er sat til godt 2 timer.. Hvilke dejlige 2 timer. Selvom det var rigtig hårdt, så var det efterfølgende meget befriende. Der blev grædt meget i de 2 timer, men meget kom ud. Jette lagde herefter en plan, de næste par uger skulle vi mødes 3 gange om ugen i ca. 2 timer pr. gang.
Igennem de næste mange uger formåede Jette at få vendt utroligt meget. Hentet en masse ting frem og få kigget på det. Fik gravet rigtig dybt ind i sjælen, og sørgede for at få alt vendt og drejet. Da vi først var kommet rigtigt i gang, havde man nærmest følelsen af, at Jette fik nulstillet hjernen, så den igen kunne overtage, og ens fornuft begyndte så stille at vende tilbage. Når fornuften kommer, så kommer overblikket også, og jeg kunne fra gang til gang efter møderne med Jette, mærke hvordan min bredde blev større og større. Men det var hårdt og gjorde til tider ondt, men med efterfølgende lettelse.
Jeg var igennem ca. 10 besøg hos Jette Holm. Men efterfølgende er man ikke bare glemt. Ind imellem kommer der lige en mail om hvordan det går, en utrolig stærk måde at opretholde det man har været igennem, så man ligesom husker hvor man stod og hvor man er nu.
I dag kører tingene igen på skinner. Smilene er igen fremme, og græsset er igen rigtig grønt alle steder….
Sluttelig vil jeg sige, i bagklogskabens øjne, at hvor andre måske føler at de er nået bunden, så kan det altså godt lade sig gøre at man føler at man er nået så langt ned, at man kigger op på bunden… men måske nok bare os mænd, vi er trods alt lidt mere syge end de andre…smiler…. Når det endelig er….
Med kærlige hilsner
Jørgen
