Stress kørte mig ned, nu bestemmer jeg selv farten

Christina, personlig assistent 27 år.

Mit job kørte mig helt ned. Jeg havde givet for meget af mig selv, været for ambitiøs, ikke sat grænser og samtidig været perfektionistisk. Til sidst havde jeg konstant høj puls, græd for ingenting og kunne ikke sove om natten.

Jeg besøgte Jette 3 gange, og allerede efter første gang var 85% af min stress forsvundet. Vi brugte samtale- og tankefelt terapi, og resultatet var forbløffende! Det har ansporet mig til at forfølge nogle af mine drømme og få klarhed over, hvad der er vigtigt for mig. Jeg føler, at der er blevet ”muget ud” og skabt plads til en masse nye spændende ting indeni mig og omkring mig.

Skulle jeg ”plumpe i igen”, er jeg slet ikke i tvivl om, at jeg ville ringe til Jette med det samme. Det har givet mig en enorm tryghed at vide, at der findes en, som er i stand til at hjælpe mig med at navigere, når der er behov for det.

Tilbage